Rambuktyveri i Nyborg: Tyve hev pengeautomat ud af Danske Bank

Politiet på Fyn leder efter gerningsmændene til et rambuktyveri i nat mod Danske Bank i Ullerslev ved Nyborg.

Her forsøgte tyvene det klassiske trick med at bakke en bil ind i en bank, hive pengeautomaten ud og køre væk med den på en trailer.

Men sådan blev det ikke denne gang.

Ganske vist fik de hevet automaten ud på fortovet, men de fik hverken penge eller automat med sig, inden de tog flugten.

Politiet blev i øvrigt forsinket i jagten på rambuktyvene, da gerningsmændene havde smidt mange partisansøm i området, og derfor punkterede en af patruljevognene.

Eventuelle oplysninger i sagen gives til politiet på nummer 114.

Dagens Gossip

Dagens TV