Ramt af flere biler: Tatoveringer skal identificere dræbt kvinde

Tatoveringer, smykker og personlige papirer skal være med til at identificere den kvinde, der onsdag morgen blev kørt ihjel på Vestmotorvejen i vestgående retning ved Borup.

Det skriver eb.dk.

Ifølge blev politiet efter at være blevet kørt ned ramt af yderligere 10-15 biler.

- Ved ulykker så voldsomme som disse, hvor den omkomne er meget ilde tilredt, fotograferer man ikke liget i forhold til identifikation. I den konkrete situation har den døde kvinde nogle tatoveringer, smykker samt personlige papirer, vi vil benytte ved identifikationen, siger kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard, til eb.dk.

Martin Bjerregaard fortæller, at ulykken var så voldsom, at erfarne rednings- og politifolk bliver tilbudt at tale hændelsen igennem efterfølgende.

Kvinden blev ramt klokken 06.30. En 45-årig mand fra Slagelse ringede og fortalte, han havde ramt en gående kvinde på motorvejen.

Politi og redning fandt den omkomne kvinde på kørebanen. Men kvinden var efterfølgende blevet ramt gentagende gange.

Flere bilister rettede senere henvendelse til politiet. De havde i første omgang troet, de havde ramt et dødt dyr eller en gren. Nogen af dem havde fundet blodpletter på deres biler.

I nærheden af ulykkesstedet holdt en bil parkeret ved midterrabatten. 

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Blot et kvarter tidligere havde politiet modtaget en anmeldelse om en kvinde, der kørte på motorvejen i en bil med punkteret baghjul.

Politiet arbejder med en teori om, at der er tale om den samme kvinde.

Dagens Gossip