Randers' dobbelte målscorerhelt skuffet: Vi fortjente sejren

To mål og to føringer kort før tid, men kun et point.

Randers var i Superliga-premieren i kontrol langt hen ad vejen, men måtte rejse hjem fra Viborgs hjemmebane med kun 2-2 i bagagen.  

- Jeg synes, vi i store perioder spiller ok. Men vi er aldrig tilfredse med, at vi to gange kommer foran og ikke får alle pointene, sagde Randers' topscorer fra sidste sæson, Ronnie Schwartz, til TV3 Sport 1.

Fra første spillerunde har angriberen igen bragt sig ind i positionen som topscorer for sidste sæsons bronzevindere, da han scorede begge mål for Randers - det ene flottere end det andet, da han fra lang afstand smadrede bolden op i hjørnet.

Men lige lidt hjalp det på humøret.  

- Lige nu er jeg skuffet, og de tre point havde været gode for os. Det er os, der fortjente sejren mest, synes jeg, men sådan er det bare, sagde den dobbelte målscorer.

Hele 4471 tilskuere var dukket op i Viborg, hvilket må siges at være et flot tal i sommerperioden for en oprykkerklub. 

Dagens Gossip

Dagens TV