Randers FC har fundet sin nye direktør

Superliga-klubben Randers FC har ansat Hans-Peter Rasmussen som ny administrerende direktør med tiltrædelse 1. september.

Den 54-årige randrusianer afløser Jacob Nielsen, der er skiftet til en lignende stilling hos superliganedrykkerne fra AGF.

- Det bliver meget spændende, det var i hvert fald en mulighed, jeg ikke kunne lade ligge, men som jeg blev nødt til at kigge nærmere på. Det er 30 år siden, jeg senest arbejdede i Randers, men både byen, dens idrætsliv og især Randers FC har altid fyldt meget hos mig.

- Jeg håber at kunne være med til at bygge videre på det i forvejen flotte fundament, som den nuværende organisation har skabt, siger Hans-Peter Rasmussen i en pressemeddelelse.

Hans-Peter Rasmussen har mange års joberfaring fra virksomheder i detailhandlen.

/ritzau/

Dagens Gossip