Randers FC kaprer sportschef i Viborg

Skrevet af admin

30/12/2015

Dagens topnyheder

Viborg FF's sportschef Ole Nielsen skifter fra årsskiftet til Randers FC.

Ole Nielsen overtager jobbet fra Peter Christiansen, der for en måned siden annoncerede, at han stopper i Randers.

- Der har været stor interesse for jobbet og ud over vores egne tanker om kandidater, har vi modtaget flere uopfordrede ansøgninger, siger Randers-formand Svend Lynge Jørgensen til klubbens hjemmeside.

- Ole Nielsen var dog helt fra starten øverst på vores ønskeliste på grund af hans erfaring fra lignende stillinger i Sønderjyske og Viborg FF.

- Ole har uden de største spillerbudgetter været i stand til at sammensætte en spillertrup, der resultatmæssigt ofte har overrasket de såkaldte eksperter i fodboldverdenen, fortæller formanden.

/ritzau/