Randers Fjord skal udvikles til naturpark

Derfor har Nordea-fonden nu valgt investere 6,25 millioner kroner i et projekt, der starter til efteråret og skal gøre Randers Fjord til Dansk Naturpark.

Der skal blandt andet etableres ruter, stier og andre faciliteter i området, så det bliver lettere for offentligheden at opleve landskabet både fra land- og vandsiden.

»Der bliver noget for alle, for fjorden byder på storslået natur. Det er vores håb, at området vil blomstre med rekreative aktiviteter,« siger borgmester Jan Petersen (S) for Norddjurs Kommune og fungerende borgmester Steen Bundgaard (S) for Randers Kommune i en fælles pressemeddelelse.

»Nordea-fonden arbejder for fremme af gode liv. At give befolkningen gode muligheder for at opleve danske naturperler på tæt hold bidrager til i høj grad til gode liv, og Randers Fjord er bestemt en af naturperlerne. Projektet skal vise, hvordan et naturrigt og noget utilgængeligt område kan udvikles rekreativt i fuld respekt for lokale forhold og naturværdier,« siger Ulla Björnsson, der er sekretariatschef i Nordea-fonden.

Projektet omfatter blandt andet, at der skal etableres såkaldte »hotspots«, hvor der skal være shelters, bålpladser, landgangsbroer og adgang til vand og toilet.

Udover de 6,26 millioner kroner fra Nordea-fonden, har de seks samarbejdspartnere bag Naturpark Randers Fjord - Norddjurs og Randers Kommune, VisitRanders, Destination Djursland, LAG Randers og LAG Djursland samlet 2,15 millioner kroner til naturparkprojektet.

Dagens Gossip