Randers: Mand hoppede ind i bil til par og truede med pistol

Et yngre par i Randers blev sent i aftes udsat for et røveri mens de sad i deres bil.

På OK-tankstationen ved Randers Storcenter sad et par, en mand og en kvinde på henholdsvis 22 og 19 år, i deres bil, da en fremmed mand pludselig steg ind i bilen.

Men en pistol, der muligvis var en attrap, truede manden parret til at køre til busstationen, hvor de blev beordret til at hæve penge til ham.

Dette lykkedes dog ikke, fordi kontoen var tom.

På Randersvej ved Askilddrupvej sydvest for Randers blev parret efterladt, hvorefter gerningsmanden fortsatte i bilen i retning mod Randers.

Manden beskrives som:

  • Mand, ca. 20 år, ca. 180 cm høj, robust af bygning. Han var iført en sort hættetrøje, med hætten trykket op over hoveder, en hvid bandana for munden og lyseblå cowboybukser.
  • I højre hånd bar han en sort pistol med et ca. 30 cm langt rundt løb.
  • Han talte dansk med udenlandsk accent.

Eventuelle oplysninger til Østjyllands Politi på tlf. 114.

Dagens Gossip

Dagens TV