Randers-profil: En dødssyg fornemmelse

Skuffelsen stod malet med den bredest mulige pensel i Ronnie Schwartz ansigt efter pokalfinalenederlaget til Esbjerg. Angriberen udnyttede ikke de chancer han fik, og det var en af årsagerne til, at kronjyderne gik fra banen i Parken uden hverken mål eller pokal.

 - Esbjerg har reelt kun den chance, som de scorer på.Vi er vildt skuffede efter den kamp her. Vi får skabt det vi skal, men vi får den bare ikke puttet ind, lyder det fra Randers-topscoreren.

- Jeg synes, vi er bedre end Esbjerg, men i dag ville bolden bare ikke ind. Det er dybt træls, at det er i sådan en kamp, det sker, fortsætter Schwartz.Profilen var ikke til at slå et smil af, efter nederlaget, der efterlod ham og holdkammeraterne på sidelinjen, mens Esbjerg-spillerne omvendt druknede sig  i øl og champagne.  - Det er noget af det værste at se på, at Esbjerg fester. Vi har lige tabt finalen, og så skal vi se på dem feste og have det sjovt. Det er jo der, man gerne selv vil stå, siger Schwartz, inden han understreger præcis, hvilken følelse, kroppen indeholder. 

- Det er en røvsyg fornemmelse, jeg står med, lyder det ærligt.

 Ronnie Schwartz og Randers har nu tre dage til at komme op på hesten igen, inden Superligaen og FC Midtjylland venter på søndag.  

Dagens Gossip