Et af hovedformålene med ændringen af dagpengereglerne i 2010 var, at reformen skulle få flere i arbejde. Men halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år har ikke haft den ønskede effekt, fremgår det af en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
- Et sigte med reformen var at øge beskæftigelsen. Det er ikke sket i nævneværdig omfang, konstaterer SFI efter at have undersøgt sammenhængen mellem den forkortede dagpengeret og tilbøjeligheden til at komme i arbejde.
Mod slutningen af dagpengeperioden kan der dog spores en "lille effekt".
Tre måneder før dagpengeperiodens udløb stiger tilbøjeligheden til at komme i beskæftigelse. Men ifølge rapporten er det kun cirka en procent af dagpengemodtagerne, der finder et job tidligere, end de ville have gjort med en længere dagpengeperiode.
- Man har nok overvurderet beskæftigelseseffekten forbundet med dagpengeperiodens udløb. Der er selvfølgelig en besparelse forbundet med at halvere dagpengeperioden, men det ser ikke ud til, at det i væsentlig grad hjælper folk hurtigere i beskæftigelse, siger SFI-forsker Anders Bruun Jonassen, der har lavet rapporten.
Den lille positive effekt i tiden op til, at dagpengene tørrer ud, kan ikke opveje det antal, som forlader systemet til andet end beskæftigelse. Derfor er der samlet set ikke sket nogen beskæftigelsesmæssige forbedringer efter halveringen af dagpengeperioden. Og det resultat peger på en hel central problemstilling i dagpengesystemet, mener Anders Bruun Jonassen.
- I 2008 var ledigheden meget lavere, men dagpengeperioden var længere end i dag. Hvis det grundlæggende problem ikke er incitamenter til beskæftigelse, men manglende efterspørgsel, er der grænser for, hvad man opnår ved en kortere dagpengeperiode, siger han.
Undersøgelsen fra SFI er baseret på 50.600 dagpengeforløb.
/ritzau/
