Rapport fra FNs våbeninspektører i Syrien kan komme mandag

Ifølge den franske udenrigsminister kommer den sandsynligvis mandag, skriver AFP.

»Den vil slå fast, at der har været en kemisk massakre,« siger Laurent Fabius til en fransk radiostation.

Våbeninspektørerne forlod Syrien 31. august efter at have samlet prøver fra det område uden for hovedstaden Damaskus, hvor det formodede giftgasangreb fandt sted ti dage tidligere.

USA og dets allierede har hele tiden været sikre på, at det var et kemisk angreb, og at det var den syriske præsident Assads styrker, der stod bag. Derimod peger regimet og Rusland på, at oprørerne står bag angrebet.

BNB/AFP

Dagens Gossip

Dagens TV