Rapport: Kun 3 ud af 58 anholdte for sexoverfald i Köln var flygtninge

Skrevet af Jesper Larsen

15/02/2016

Mest læste i dag

Kun 3 ud af 58 anholdte i forbindelse med de voldsomme sexoverfald i Köln nytårsnat var flygtninge, viser en opgørelse fra tysk politi, skriver Independent.

Gerningsmændene var hovedsageligt fra de nordafrikanske lande Tunesien, Marokko og Algeriet, og de havde allesammen opholdt sig i Tyskland i længere tid. 

Overgrebene blev i første omgang tilskrevet flygtninge, selvom vidner betegnede de mange overfaldsmænd som værende af arabisk eller nordafrikansk oprindelse. 

Angrebene på de mange kvinder førte til en voldsom bølge af modstand mod flygtninge i Tyskland, og de tvang Angela Merkel til at nedtone sin tilslutning til at tage imod flygtninge, ligesom hun umiddelbart efter iværksatte en plan om at hjemsende tusindvis af økonomiske immigranter. 

Højreekstremister benyttede desuden den offentlige vrede efter de mange sexoverfald til at arrangere flere flygtninge-kritiske demonstrationer, ligesom der skete en voldsom stigning i racistisk motiveret vold i Tyskland.