Rapport: Udbredt babyudstyr mistænkes at være skyld i vuggedød

Det er alment kendt, at børn skal sove på ryggen, ligge i deres egen seng, og at de ikke skal være så tildækkede, at de får det for varmt og derfor ikke kan få vejret, når man skal forebygge vuggedød hos helt små babyer. 

Men nu advarer Amercian Academy of Pediatrics, der er sammenslutningen af amerikanske børnelæger, om at beskyttelse i tremmesenge, de såkaldte sengerande, er decideret livsfarlige og at brugen af dem bør afskaffes. 

Ifølge foreningen er der intet bevis for, at sengeranden beskytter babyen mod skader i forhold til sengens tremmer, men der er derimod bevis for, at sengerande er skyld i indtil flere tilfælde af vuggedød hos spædbørn.

Den amerikanske sammenslutning af børnelæger vil derfor have afskaffet brugen af sengerande, hvilket allerede er sket i flere stater i USA, hvor det er blevet forbudt at sælge dem. 

Den voldsomme reaktion kommer efter publiceringen af en rapport i Journal of Pediatrics, der har sammenkædet sengerande med en lang række dødsfald, og som konkluderede at der var nødt til at blive taget et opgør med den udbredte brug af dem, da de er farlige af flere årsager. 

Ifølge forskerne er de nemlig også farlige for lidt ældre børn, da de kan tage afsæt på dem og kravle ud over sengekanten, hvilket kan medføre faldskader, ligesom de i nogle tilfælde skaber et hul mellem madrassen og tremmerne, der er farligt for barnet, hvis sengeranden bliver skubbet op. 

Det er ikke ulovligt at sælge sengerande herhjemme, og der er heller ikke nogle officielle advarsler, når man vælger at købe det til sit barns tremmeseng. 

Men ifølge Sundhedsstyrelsen skyldes det ikke, at man ikke er opmærksom på problemet. Men man vil hellere advare om løse genstande i tremmesengen på et generelt plan. 

- Sundhedsstyrelsen har en anbefaling om, at der ikke skal være løse genstande i et barns tremmeseng, siger sundhedsplejerske i Sundhedsstyrelsen, Anette Poulsen, til Dagens.dk. 

Der er altså ikke nogen direkte advarsel om sengerande, men ifølge Sundhedsstyrelsen, har advarslen om løse genstande være i flere rapporter, der fokuserer på børns sikkerhed, når de sover, samt en rapport om, hvordan man forebygger vuggedød. 

Samtidig understreger de, at der ikke er nogle kendte dødsfald herhjemme, der kan kædes sammen med brugen af sengerande. 

Du kan finde rapporterne HER og HER. 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip