Rasende mor advarer forældre: Dette mærke skal ikke være på dit barns legetøj

- Jeg tænkte egentlig bare, at det var sødt, at der var noget lyserødt legetøj til en pige, siger mor til tre børn, Nickie O’Kelly, om det monstertruck-legetøj, hun købte til sin toårige datter i januar måned. Det beretter nyhedssitet aol.com.

Oven på bilen var der dog et mærke, der forestiller et mindre hjerte inde i et større hjerte.

Det tænkte Nickie også var sødt, men hun ændrede mening, da hendes ældste datter sagde, at hun havde set, hvad mærket betyder, i tv-serien ”Law and Order”.

Her lød forklaringen, at symbolet er et hemmeligt tegn for pædofile, der bruger det til at vise, hvad de "er til".

Nickie fik kvalme og begyndte straks at kontakte folk omkring hende og politiet i New York for at komme til bunds i sagen. Hun advarer nu andre forældre og voksne, som bør være opmærksomme på symbolet, mener hun. 

FBI bekræfter, at pædofile bruger tegn som disse til at kommunikere, om de er til piger (hjertet), til drenge eller til børn generelt.

En talsperson for et lokalt børnerettighedscenter har ligeledes bekræftet, at tegnet bruges af pædofile.

- Når vi ser det hjerte inde i et hjerte, er der tale om pædofile. Det er sådan en subkultur, hvor de prøver at kommunikere med hinanden, siger Anna Potter fra Bivona Child Advocacy Center.

Firmaet bag legetøjet, Feld Entertainment, er chokerede over fundet og har sidenhen trukket det tilbage fra markedet, selvom legetøjet i sig selv ikke er farligt for børn.

Der er nu en undersøgelse i gang, hvor firmaet forsøger at finde ud af, hvordan mærket er endt på legetøjet.

- Vi er i chok. Vi anede det ikke. Vi reagerede med det samme. Vi vil gerne gøre det rigtige og hurtigst muligt, siger talsmanden for Feld Entertainment, Stephen Payne.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV