Rasende sjællandsk kvinde fanger løse "dræberhunde": De bider katte og kaniner ihjel

Skrevet af Sol Stoffregen

26/02/2015

Dagens topnyheder

Af ukendte årsager har en ruhåret hønsehund og en labrador rendt alene rundt i Bovangen i Store Heddinge og gjort livet surt for kæledyr og deres ejere. Flere lokale katte og kanin er endt i klørerne på de to pelsede urostiftere - også selvom kaninerne har været bag lås og slå i private haver.

Det skriver sn.dk.

Tilbage i slutningen af januar gik det ud over en kanin, der sad i et bur bag et hegn i Bovangen - kaninen overledede ikke mødet med de to løse hunde. Det lykkedes kaninens ejer at indfange den ene hund, som han afleverede hos ejeren. Politiet sigtede hundeejeren for "hærværk", som bruges, når det handler om dyr.

Og i denne uge skete det igen, at de samme hunde gik efter en kanin, men en vred kvindelig kaninejer nåede at gribe ind og fange begge hunde.

- Det var jo ikke første gang, at man havde oplevet de løse hunde i området, så kvinden fik indfanget hundene, og så afleverede hun dem til dyreklinikken i Store Heddinge, der fik dem indkvarteret på Stevns Hundehotel, forklarer politikommissær Pia Fenger fra Midt- og Vestsjællands Politi til DAGBLADET.

Ifølge sn.dk har hundeejeren hentet sine hunde, og han er nu sigtet for at lade sine dyr løbe omkring og får en bøde.