Raser over filmkrig på britisk helligdag

Skrevet af Aller

12/11/2013
Storbritannien holdt Remembrance Sunday i den forløbne weekend og imens trodsede filmholdet en henstilling fra de lokale myndigheder og lod cirka 100 uniformerede statister lege krig uden for Oxford. »Fury« udspiller sig under Anden Verdenskrig, så statisterne var klædt som tyske og allierede tropper, da de tidligt søndag morgen indledte kamphandlingerne til ære for kameraerne, mens Sherman-tanks rullede over markerne og kanoner buldrede. Nu vælter kritikken ned over instruktøren David Ayer og producenterne bag ham. Den kommer fra både krigsveteraner, politikere og almindelige borgere, som raser over Hollywood-folkenes mangel på situationsfornemmelse. En af de medvirkende, som er tidligere soldat, fastslår over for avisen Daily Mirror, at Ayer udmærket godt ved, hvad Remembrance Sunday handler om. »For mange af os er den dag årets vigtigste, men i stedet for at hylde vore forgængere gjorde vi udfald gennem landskabet iført nazityske uniformer«, klager statisten. Labour-partiets forsvarsordfører Kevan Jones slutter sig til kritikerne. »Det er ufatteligt, at det åbenbart ikke faldt producenterne ind, at det var upassede at filme den slags scener sådan en dag, og det var groft at ignorere alle henvendelser fra de lokale«, siger han. David Ayer fortryder søndagens indspilninger og beklager på Twitter: »Min dybeste udskyldning for vores manglende respekt for Remembrance Sunday. Jeg er selv veteran og det er en ære at filme her i Storbritannien«, skriver den amerikanske instruktør og manuskriptforfatter. Ud over Brad Pitt har »Fury« også navne som Shia LaBeouf og Logan Lerman på rollelisten. Actiondramaet får efter planen dansk premiere i november næste år.

Dagens topnyheder