Rasmus Popenda skal i retten endnu engang

Den 21-årige Rasmus Popenda, der dræbte en mand ved Aalborg Stadion i 2007, skal igen i retten onsdag.

Den unge mand er tiltalt for at have flygtet fra politiet, da de stoppede ham spirituspåvirket i sin bil i marts, skriver TV2 Nords.

For få dage siden blev Rasmus Popenda dømt og fængslet i en tredje sag, hvor han har slået og skubbet en ung mand.

Det fik Popenda 90 dages ubetinget fængsel for, men da han har en restdom fra drabet på Aalborg Stadion, bringer det fængselstiden op på to år og tre måneder. Han blev dengang idømt syv års fængsel for drabet, men blev løsladt før tid.

Da han igen har begået voldskriminalitet, skal han nu afsone det resterende af dommen fra drabet.

Sagen onsdag handler om, at Rasmus Popenda stak af fra politiet, efter at han formelt var blevet anholdt.

/ritzau/

 

Dagens Gossip

Dagens TV