Rasmus Seebach blev snydt for en halv million kroner i Silkeborg

Danmarks mest populære kunstner, Rasmus Seebach, blev snydt for en halv million kroner efter en koncert i Silkeborg.

Rasmus Seebach spillede for over 2.200 vilde og begejstrede fans i Silkeborg-Hallerne tidligere på året, men det aftalte honorar på 500.000 kroner dukkede aldrig op, skriver BT i dag.

Det var musikforeningen Swingsfinx i Silkeborg, der stod bag den ellers udsolgte koncert.

Her afviser den daglige leder, Flemming Jørgensen, at man vil snyde Rasmus Seebach for pengene, men foreningen mangler penge på grund af andre svigtende arrangementer.

Normalt får kunstnerne op mod halvdelen af beløbet på forhånd, men Rasmus Seebach får først det fulde beløb efter de afholdte koncerter.

Musikforeningen har nu indgået en adragsordning med Seebach, og de første 100.000 kroner er allerede betalt, mens resten følger senere.

Dagens Gossip