Rasmus Seebach og Burhan G i Kongens Have i Odense

Odense midtby bliver den 24. august forvandlet til koncertplads for to af landets mest populære kunstnere, når Rasmus Seebach og Burhan G optræder under åben himmel foran tusindvis af fynske fans i Kongens Have.

Det er to prominente ungersvende, der er klar til at give publikum en fantastisk aften.

Rasmus Seebach går i øjeblikket sin sejrsgang på de danske hitlister og spillesteder, med mere end 400.000 solgte eksemplarer af hans to album til dato, og han har netop afsluttet et særdeles succesrigt koncertår med en lang række udsolgte optrædener.

Burhan G arbejder i skrivende stund på sit fjerde studiealbum, efter den succesrige genudgivelse af albummet Burhan G, der solgte firedobbelt platin i 2011 og blev en af årets mest eftertragtede udgivelser.

Billetter kan købes hos Billetnet fra mandag.

Dagens Gossip