Real er ikke Bales eneste bejler

Hele fodbold-Europa har ventet på, hvornår Gareth Bale bliver præsenteret i Real Madrid i en rekordhandel.

Nu melder britiske medier med Skysports i spidsen dog, at også andre klubber har meldt sig ind i kampen om waliseren.

Ifølge Skys kilder har Tottenham modtaget henvendelser fra en anden engelsk klub og fra to europæiske klubber.

Efter Premier League-kampen mellem Chelsea og Manchester United mandag aften afviste Manchester United, at mesterholdet skulle have afleveret et bud på Bale.

Men United-manager David Moyes afviste ikke en interesse for ham.

- Manchester United er altid interesserede i de bedste spillere. Bestyrelsen og jeg prøver altid at få de spillere på kontrakt, som vi mener er de bedste, uanset hvor de kommer fra, siger David Moyes.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip