Real Madrid bekræfter: Mourinho er fortid i klubben

Der har været skrevet meget om 'The Speciel One' de seneste måneder, og mandag aften blev seneste tids rygter om et exit bekræftet.

Real Madrid bekræftede mandag på et pressemøde, at den 50-årige portugiser José Mourinho  stopper som cheftræner i den spanske storklub efter denne sæson. Det skriver Sky Sports.

- I den forrige sæson var vi meget tilfredse. Vi spillede noget spektakulært fodbold og slog alle rekorder. I denne sæson har det ikke været nok at nå semifinalerne i Champions League, nå finalen i pokalturneringen og slutte nummer to i ligaen. Vi befaler, at vores kultur er lig med sejre, sagde klubbens præsident, Florentino Pérez, på pressemødet.

Mourinho havde ellers kontrakt helt frem til sommeren 2016, og at samarbejdet ophæves efter denne sæson er sket ud fra begge parters ønsker, fortalte Florentino Pérez.

Jose Mourinho kom til klubben i sommeren 2010 og nåede at vinde La Liga og den spanske pokalturnering, Copa del Rey.

Mange sender ham netop tilbage til Chelsea, hvor der er er ledigt trænersæde efter sæsonen.

Klubben har endnu ikke fundet Mourinhos afløser.

Dagens Gossip