Real Madrid fyrer kanonerne af: Ronaldo og Bale er med

Der var på forhånd tvivl om, hvorvidt Real Madrid ville stille op med alle de største stjerner fra kampens start i aftenens Champions League-kamp mod FC København.

Spanierne er for længst videre til forårets 1/8-finaler i Champions League og kunne benytte lejligheden til at spare spillere som Cristiano Ronaldo og Gareth Bale.

Men både Ronaldo og Bale er med i startopstillingen, og dermed bliver der ikke taget let på opgaven i Parken.

Ifølge Uefas hjemmeside begynder Ronaldo på Real Madrids højrekant, mens Bale optræder i venstre side.

Begge kantspillere kan dermed fodre den franske landsholdsangriber Karim Benzema, som vanen tro er placeret helt i front.

I forsvaret må Real Madrid undvære karantæneramte Sergio Ramos, som fik et rødt kort i den seneste kamp. Det er måske den eneste lille svækkelse hos det stjernebesatte udehold.

I stedet er den mindre rutinerede Nacho valgt fra start ved siden af Pepe i spaniernes midterforsvar.

Hele Real Madrids startopstilling ser således ud (4-2-3-1):

Iker Casillas - Alvaro Arbeloa, Nacho, Pepe, Marcelo - Xabi Alonso, Luka Modric - Gareth Bale, Isco, Cristiano Ronaldo - Karim Benzema.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip