Real Madrid køber højreback tilbage

Bayer Leverkussen smed for et års tid siden 40 millioner kroner på bordet for den 21-årige højreback, som i den forgangne sæson har leveret stærke præstationer i Bundesligaen.

Madrilenerne havde indskrevet en tilbagekøbsoption i aftalen, som de nu har udnyttet. For små 50 millioner kroner skifter Carvajal tilbage til Santiago Bernabeu. 

Et tilbagekøb, som Leverkusens sportsdirektør Rudi Völler begræder.

- Vi er meget kede af, at Daniel ikke bliver hos os. Men det var fra starten klart, at Real Madrid enten på kort eller langt sigt ville se hans sportslige værdi. Han har i sit år hos os virkelig overbevist, så Reals beslutning er ikke overraskende, siger Leverkusens sportsdirektør, Rudi Völler, ifølge FIFA.com.

Den 21-årige Daniel Carvajal nåede at spille 32 kampe for Leverkussen.      

Dagens Gossip