Reality-babe giver sin baby diamantring på

Skrevet af admin

25/10/2013

Dagens topnyheder

Den 15 karat diamantring, som rapperen Kanye West satte på fingeren af kæresten Kim Kardashian, da han friede til hende for nylig, får ikke lov til at forlade realitybabens finger i mange sekunder.

Men når den gør, så havner den på fingeren af parrets fire måneder gamle datter, North West.

Det fortæller den nyforlovede Kim Kardashian til E! News.

- Jeg har den på hele tiden, når jeg er nede og træne - hele tiden, siger realitystjernen til E! News.

Hun beretter dog, at ringen forlod fingeren for en kort stund, da hende og Kanye West overbragte nyheden om deres forlovelse til deres lille datter: 

- Jeg tog den af og gav hende den på, fortæller Kardashian.

Kanye West friede til Kim Kardashian på hendes 33 års fødselsdag i mandags. Til lejligheden havde han lejet et stadion, et 50 mands orkester og forberedt et kæmpe fyrværkerishow til ære for sin kæreste.

Heldigvis sagde hun ja.

Parret har været sammen side 2011 og blev i juni i år forældre til datteren North West.

Newspaq