Reality-babe overfaldet med lighter: 'Jeg brænder dig, din heks'

Realitykendissen Irina Babenko, kendt fra 'Fristet', 'Divaer i Junglen' og 'Party på Ibiza', stødte natten til lørdag ind i en - formentlig beruset - mand, der optrådte alt andet end venligt.

Manden forsøgte at brænde hende i hovedet med en lighter med ordene 'Jeg dræber dig, din heks!', skriver MetroXpress.

SE OGSÅ: Irina lufter bikini-kroppen

Hændelsen skete på et diskotek i det indre København, da realitybaben passerede manden på dansegulvet.

- Jeg har aldrig set ham før, men han blev ved med at knipse med lighteren i øjnene på mig. Han gjorde det flere gange og smilede imens. Det var fuldstændig sindssygt, siger Irina Babenko til mx.dk.

LÆS OGSÅ: Amalie filmet i kokain-handel

Hun afværgede situationen, men har fået nok efter flere ubehagelige oplevelser.

- Jeg har fået beskeder, hvor jeg er blevet truet, og jeg har ikke haft én eneste bytur uden, at der er råbt ting efter mig. Man lærer at lukke det ude, men jeg er skide træt af det, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Gustav slået ned med flaske

Irina Babenko mener, at der ikke er den samme respekt om reality-kendisser, som der er om andre kendte.

Nu tør hun ikke længere gå alene. Med mindre, det er absolut nødvendigt.

I oktober blev realitystjernen Gustav Salinas slået ned med en flaske under en bytur, og på baggrund af de mange dårlige oplevelser har flere realitystjerner lovet, at de holder øje med hinanden, fortæller Irina.

Dagens Gossip