Realitystjerne knalder igen: Ung mor i ny pornofilm

Skrevet af Michael Lauritsen

07/02/2014

Dagens topnyheder

Det er kun omkring en måned siden, den amerikanske realitystjerne, Farrah Abraham, proklamerede, at hun var færdig med pornobranchen. Alligevel er den 22-årige 'teen mom' tilbage på lagnerne i en ny fræk video.

Torsdag udkommer nemlig endnu en pornofilm med den unge brystbombe, skriver Radar Online.

SE OGSÅ: Se 'teen moms' frække pornotrailer

Den første film, Backdoor Teen Mom, blev en bragende succes. På siden Pornhub var den 22-åriges sexdebut med James Deen den mest sete video i 2013.

SE BILLEDER I BUNDEN AF ARTIKLEN

Det er igen selskabet Vivid, der står bag. Denne gang får filmen titlen, Farrah 2: Backdoor and More. Den rummer, ifølge Radar Online, optagelser, som der ikke var plads til i den første udgivelse.

SE OGSÅ: Den slags porno var vi vilde med i 2013

Vivid bekræfter, at filmen er på vej. Og, ifølge medejer af selskabet, Steven Hirsch, kan fans godt begynde at glæde sig.

- De nye Farrah-optagelser sprænger skalaen. Hun kunne helt sikkert lære et par pornostjerner nogle tricks, siger han til Radar Online.

Farrah Abraham har ellers brugt den seneste tid på at tage kraftigt afstand fra sin pornofortid. Selvom hun har tjent millioner på at slange sig for rullende kameraer, så har hun indrømmet, at det var en dum idé.

'Teen mom' er endda gået så langt som til at sige, at filmen har ødelagt hendes liv. Og at hendes største ønske er at være et bedre forbillede for sin lille datter.

SE OGSÅ: Teen mom fortryder pornofilm

I det hele taget har det været en turbulent tid for den unge mor, der igen og igen har ført sig frem på en måde, som flere medier finder tåkrummende.

For eksempel kunne Fishwrapper.com bringe billeder af Farrah Abraham, hvor hun købte kondomer nok til adskillige dages sjov og ballade.

SE OGSÅ: Endnu en reality-stjerne udgiver pornofilm

’Black Door Teen Mom’ var desuden kulminationen på et vildt år, hvor MTV-stjernen blandt andet blev anholdt for spirituskørsel og hængt ud som prostitueret.

Og med den kommende udgivelse ser det ikke umiddelbart ud til, at virakken om den 22-årige stilner af foreløbigt.