Realitystjerne: Vi har fundet en bryllupsdato

Man skal for alvor til at kridte skoene, hvis man vil forsøge at overhale den pensionerede NFL-spiller Eric Johnson. Både på grønsværen og i forholdet til kæresten Jessica Simpson, som i et nyt interview afslører, at hun sammen med Johnson har fundet en endelig dato for deres længe udskudte bryllup.

Det skriver Female First.

- Ja, vi planlægger et bryllup. I modsætning til mit sidste besøg hos jer, har jeg nu en dato. Jeg er superspændt, fortalte hun til morgen-talkshowet "Good Morning America" tirsdag.

Jessica Simpsons mund løb dog ikke helt over, da hun stadig nægtede at afsløre den fastlagte dato.

- Det er ret snart, lød det fra sangerinden, hvis sangkarriere dog har ligget noget stille på det seneste. Ikke mindst på grund af de to graviditeter, hun har gennemgået på under to år.

- Jeg har lyst til at synge igen. Jeg vil have min datter til at se mig optræde. Min forlovede har aldrig set mig optræde, hvilket er skørt. Det er min passion, det er min kærlighed, det er alt, hvad jeg er, fortalte hun.

Jessica Simpsons sidste pladeudgivelse skal man finde tilbage i 2010, hvor hun udgav julepladen "Happy Christmas".

Newspaq

Dagens Gossip

Dagens TV