Realkredit Danmark hæver bidragssatserne

Skrevet af admin

24/05/2016

Mest læste i dag

Realkredit Danmark følger Nykredit og øger bidragssatserne på realkreditlån for 160.000 af sine kunder. Det skriver Finans.dk

Ifølge mediet vil bidragssatserne blive hævet med 29 procent for kunder med F1 og F2-lån, mens de vil blive hævet med 23 procent for kunder med F3 og F4-lån.

- Vi gør det, fordi flere er gået ind i de helt korte flekslån end ud af dem ved de seneste to refinansieringer. Det er ikke langtidsholdbart i forhold til at opfylde lovkravene i tilsynsdiamanten.

- Derfor bliver vi desværre nødt til at varsle en prisforhøjelse, siger administrerende direktør i Realkredit Danmark, Carsten Nøddebo, til Finans.

Der vil kun blive tale om stigninger for omkring en tredjedel af Realkredit Danmarks kunder. Samtidig vil de berørte blive tilbudt gratis låneomlægning.

Tidligere i år varslede Nykredit, at man grundet forventningen til kommende regler ville hæve sine bidragssatser.

Det udløste stor vrede blandt kunder. Blandt andet blev ansatte i Nykredit chikaneret.

/ritzau/