Realkredittens bidrag vil fortsætte op

Realkreditten har over det seneste år hævet prisen ganske betydeligt på boliglån med kort løbetid og variable renter. Men endnu mere af samme slags er på vej. Realkredittens bidrag og gebyrer af forskellig slags vil sandsynligvis stige yderligere fremover på de mest farlige boliglån, der tilmed ofte er uden afdrag.

Det fastslår Sven A. Blomberg, der er Realkreditrådets næstformand og administrerende direktør i BRFkredit.

»Det vil jeg ikke afvise. Det går den vej, hvor boligejere, der har lån med stor risiko, kommer til at betale mere, mens andre, som har lån med mindre risiko, kommer til at betale mindre,« siger Sven A. Blomberg.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) siger dog hertil, at der er grænser for, hvor meget realkreditten får lov til at sætte bidragene op på længere sigt.

Realkreditten har især hævet prisen på F1-lån uden afdrag, der forsynes med nye renter én gang årligt. Her er bidragene sat op, ligesom der også er indført en betydelig kursskæring, som flere steder snupper omkring 0,3 procent af kursen, hver gang et lån får nye renter. Nykredit har tilmed indført en særlig tolagsbelåning, som helt lukker af for F1-lån uden afdrag på den yderste del af lånet, som ligger over 60 procent af boligens handelspris.

Det er sket, fordi realkreditten er blevet presset af nye internationale regler til at stille mere sikkerhed for de mest farlige lån og polstre sig bedre rent økonomisk.

Henrik Sass Larsen kalder det »fornuftigt«, at realkreditten har indført differentierede bidragssatser, så de mest risikable lån har de højeste bidragssatser, og prisen for et boliglån bedre afspejler risikoen.

Men han vil ikke uden videre se på, mens realkreditten over de kommende år lader bidragene stige yderligere.

»Det er vigtigt, at institutterne polstrer sig mod fremtidige kriser med den fornødne kapital. Derfor stiller vi skærpede kapitalkrav. På den måde har husholdninger og virksomheder også i fremtiden adgang til finansiering af ejendomme til konkurrencedygtige priser. Men det skal til ikke opfattes som en blankocheck til at hæve bidragssatserne efter forgodtbefindende,« siger Henrik Sass Larsen.

Han tilføjer, at der skal være rimelighed mellem niveauet for bidragene og realkredittens omkostninger.

»Så når kapitalniveauet har nået et passende niveau i forhold til lovkravene, bør satserne sættes ned igen,« siger ministeren.

Om bidragene om et par år, når de nye kapitalkrav er opfyldt, så også bliver sat ned, kan Sven A. Blomberg ikke love.

»Det må vi se på til den tid,« siger Sven A. Blomberg.

På realkredittens årsmøde i går langede Lars Rohde, der er direktør for Danmarks Nationalbank, i øvrigt også ud efter de danske politikere. Han sagde direkte, at han er »overasket over den politiske udvikling herhjemme«.

»Forligskredsen bag bankpakkerne har indtil for nylig haft et klart mål: Aldrig mere en finanskrise. Der skulle ryddes op og strammes til. Men det virker, som om de politiske vinde er ved at vende. Nu stiller de spørgsmål ved, om Finanstilsynet har fået for meget magt, og kravene til kreditinstitutterne er blevet for stramme. Det er, som om finanskrisen allerede er glemt. Men hvis den kollektive politiske hukommelse er så kort, vil det overraske mig. Oven i købet en kortere hukommelse end i de andre europæiske lande,« siger Lars Rohde.

Dagens Gossip