Red Barnet bønfalder: Lad være med at dele billeder af døde børn på nettet

De sidste døgn er billeder af døde, flygtningebørn blevet delt på nettet og de sociale medier.

Billederne viser typisk druknede børn, der er skyllet i land efter at have forsøgt at redde sig i land på en europæisk strand.

Selvom mange af de, der deler billederne, ønsker at sætte fokus på flygtningestrømmene og hjælpe menneskerne på flugt ved at skabe opmærksomhed om situationen ved at dele billederne, er det en meget dårlig ide, siger Red Barnet til tv2.dk.

- Det er børn, der er døde. Hvordan har deres forældre ønsket at se deres børn? Det er forfærdelige billeder, og børnene er i en meget sårbar situation. Det er en del af virkeligheden, som vi ikke behøver at vise. Vi ved godt, at rigtig mange børn over de seneste fem år er døde i Syrien og i Syriens nabolande - og nu også i Europa, siger Claes Amundsen, der er kommunikationschef i Red Barnet, til tv2.dk.

På nettet diskuteres det, hvorvidt det er nødvendigt at tage de voldsomme billeder i brug for at skabe opmærksom om situationen, eller hvorvidt billederne er for voldsomme til at de bør blive delt. Hvad mener du?
 

Dagens Gossip