Red Bulls er bedste fodboldhold i New York

Skrevet af admin

29/06/2015

Dagens topnyheder

Fodboldholdet New York City Red Bulls har nu vundet de to første lokalopgør mod New York City FC i den første sæson med de to New York-klubber i Nordamerikas bedste fodboldliga, MLS.

Sent søndag vandt Red Bulls 3-1 på det verdensberømte Yankee Stadium, som har lagt græs til meget andet end fodbold gennem tiden.

Foran mere end 48.000 tilskuere kom hjemmeholdet ellers foran 1-0 allerede efter seks minutter på scoring af Thomas McNamara.

Gæsterne skulle lige bruge en halvleg på at vænne sig til Yankee Stadium, men kort efter pausen var tilvænningen på plads, og Bradley Wright-Phillips udlignede.

Allerede fem minutter senere kom New York City FC på 2-1 med scoring af Chris Duvall, og efter 73 minutter blev det 3-1 på Matt Miazgas scoring.

Red Bulls vandt også, da de to hold mødtes første gang i maj.

New York Red Bulls er nummer fire i Eastern Conference i MLS. City er nummer ni og næstsidst.

DC United fra Washington fører Eastern Conference foran New England Revolution, men begge har spillet flere kampe end de nærmeste rivaler.

I Western Conference er Vancouver på førstepladsen.

/ritzau/