Redaktør kommer tæt på Regentparret - skal fortælle om veterantoget

Skrevet af Elo Christoffersen

27/05/2013

Mest læste i dag

Redaktør hos Vamdrup Netavis, Svend Erik Brodersen, kommer tæt på Dronning Margrethe, fredag den 7. juni.

Denne dag skal Regentparret køre med det gamle veterantog fra Haderslev Bystation og til Hammelev med et kort stop ved Plejecenter/Hospice Kong Frederik den IX lige i udkanten af Haderslev.

Svend Erik Brodersen kommer tæt på Dronningen og Prins gemalen denne dag, fordi han er udpeget til fortælle dem historien om den bane, de køre på og historien om det gamle veterantog, de kører med. Desuden skal han besvare eventuelle spørgsmål, som måtte blive stillet i forbindelse med de emner både historisk og teknisk.

Regentparret skal køre med veterantoget, som et led i et  officielt besøg på Årø og i Haderslev i dagene 6.- 7. juni.

Fra Hammelev gamle station kører parret videre til det historiske sted, Tørning Mølle.

Banen mellem Haderslev og Vojens, som regentparret skal køre på, blev åbnet for drift den 2. maj 1866. Persontrafikken blev indstillet i januar 1974, og i 2002 stoppede også godstrafikken.

I 2011blev ansvaret for banen overdraget til foreningen Haderslev - Vojens Veteranbane som infrastruktur ansvarlig og befares nu med tog fra DSB Museumstog.