Reddede mand op af havn: - Nu skal jeg hjem og have en pilsner

En ældre mand væltede onsdag eftermiddag i havnen i Frederikshavn, og det gjorde to mænd til helte.

Der var tale om en ældre, som på sin invalideknallert sad og fisken på havnen ved Krudttårnet, da han af ukendte årsager væltede ned i havnen.

Heldigvis opdagede den forbipasserende Karsten Krogsgaard uheldet, skriver Kanal Frederikshavn.

Han er smed, og var på vej hjem fra arbejdet på virksomheden Scanel, og han så hurtigt, at den uheldige mand havde slået hovedet voldsomt ved faldet.

I første omgang smed han et tov ned til manden, og ringede derefter til 112. Kort efter ankom en ambulance til stedet, og her var nu også en af de frivillige på Sæby Redningsstation, Christian Isaksen.

De to mænd konstaterede, at den ældre mand nu var afkræftet, så frem for at vente på at redningsbåen fra Sæby kom i vandet, kastede de en redningskrans ned til ham.

Hvorefter de selv sprang ned til ham, og fik ham bjærget op fra havnebassinet.

Den ældre mand blev efterfølgende kørt på sygehuset, men uden indsatsen fra de to mænd, havde han måske ikke været her i dag.

Selv tog de to nordjyske helte situationen roligt.

- Nu skal hjem hjem og have en pilsner, lød det fra Karsten Krogsgaard.

Man er vel nordjyde.

Dagens Gossip