Reddet af Twitter: Syg pige sad fanget i motorvejskø

Skrevet af Ann Katrine Warren

09/10/2013

Dagens topnyheder

Sociale medier får skylden for mange ting, men onsdag formiddag var Twitter med til at redde en lille syg pige, da hun og hendes mor sad uhjælpeligt fast i en motorvejskø.

Mor og datter blev fanget i køen efter den voldsomme dødsulykke ved Middelfart og kunne hverken komme frem og tilbage. En situation, som kunne udvikle sig kritisk, da pigen lider af hypoventilation og apnøer, hvilket betyder, hun holder op med at trække vejret, når hun sover, og derfor at brug for et særligt respiratorapparat kaldet en bipap.

LÆS OGSÅ: Kvinde dræbt på motorvejen: Ramt af 10-15 biler

Fyns Politi var i gang med at orientere om situationen på motorvejen via Twitter, og det fik pigens far til at kontakte politiet gennem mediet.

- @FynsPoliti Har min kone placeret mod Jylland omkring Ejby med syg datter i bil; hvad er udsigten til at komme over broen?, skrev Tommy Bæk Torpegaard.

Følg Dagens.dk på Facebook - Atid gratis nyheder og underholdning

Politiet svarede hurtigt og efter en kort korrespondance, rykkede en patruljevogn ud mor og datter.

- Det var en kombination af Twitter og telefonen, men vi fandt frem til dem, og de blev hjulpet ud af køen og fulgt helt hjem. Pigen har det godt, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi, Erik Skov, til Dagens.dk.

LÆS OGSÅ: Lastbiler og varebil kørt sammen: Motorvej genåbnet efter dødsulykke

Oprydningsarbejdet på den fynske motorvej tog mere end seks timer. Vejen var spærret i begge retninger, da fire lastbiler og en varebil var kørt sammen.

Bilerne, som holdt i kø ved ulykkesstedet, blev ledt væk fra motorvejen i løbet af et par timer.

Se Tommy Bæk Torpegaard og Fyns Politis samtale på Twitter herunder: