Redegørelse retter skarp kritik mod Odense Kommune

Skrevet af admin

14/09/2015

Dagens topnyheder

Der skete planlagt og systematisk overtrædelse af lovgivningen på området for udsatte børn i Odense Kommune i en periode i 2015. Det konkluderer en ekstern redegørelse.

Redegørelsen kritiserer flere chefer, og den administrerende direktør fratræder nu efter manglende tillid. Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.

Konklusionerne ryster børn- og ungerådmand i Odense Kommune, Susanne Crawley Larsen (R).

- Det er meget alvorligt og helt uacceptabelt, at der er sket så klare og systematiske overtrædelser af lovgivningen over for sårbare og udsatte børn her i byen.

- Det må ikke ske igen, og derfor rydder vi nu op. De udsatte børn har krav på retssikkerhed og en anstændig behandling, siger hun i pressemeddelelsen.

/ritzau/