Redningsaktion: Snorkeldykker fundet i god behold

Skrevet af admin

01/12/2013

Dagens topnyheder

En snorkeldykker blev søndag meldt forsvundet ud fra kysten på Sydlangeland, og Søværnets Operative Kommando, SOK, iværksatte derfor en redningsaktion.

Det var dykkerens makker, der blev urolig og slog alarm, oplyser SOK.

En helikopter blev sendt mod området, og også et skib lev indsat i aktionen.

Alarmen kom 13.04 søndag eftermiddag, og umiddelbart var der frygt for, at dykkeren var drevet omkring en kilometer ud i Storebælt.

Men aktionen blev hurtigt afblæst. Dykkeren selv var overrasket over alarmen og mente ikke selv, at han var i vanskeligheder, oplyser politiet.

Begge dykkere var gået i vandet ved Langelandsfortet.

/ritzau/