Reese Witherspoon slipper med bøde

Skrevet af Aller

03/05/2013
Ved et retsmøde i går blev skuespillerinden idømt en bøde på 213 dollars for gadeuorden, godt 1200 kroner, mens gemalens straf for spirituskørsel kom til at lyde på 40 timers samfundstjeneste. Toth skal også deltage i et kursusforløb om ansvarlig omgang med alkohol og holde sig på dydens smalle sti i en prøvetid på 12 måneder. Witherspoon var repræsenteret af sin advokat, men hendes mand mødte selv op i retten og kendte sig skyldig. Dommeren gav showbiz-agenten et par formanende ord med på vejen: »Pris Dem lykkelig over, at De ikke kvæstede Deres passager eller kørte nogen ihjel«, lød det. Toth havde sin berømte kone som passager den aften, parret blev stoppet af en politipatrulje. Situationen udartede til et verbalt sammenstød mellem ordensmagten og Witherspoon, som protesterede højlydt og nægtede at efterkomme betjentens ordre om at blive siddende i bilen. Da »Walk the Line«-stjernen råbte op om sine rettigheder som amerikansk statsborger og beskyldte betjenten for at overskride sine beføjelser, fandt han håndjernene frem, hvilket blot fik skuespillerinden til at skælde endnu mere ud. Hun forsøgte sig sågar med en løgn om, at hun var gravid. Witherspoon har siden beklaget sin opførsel og undskyldte igen på TV i går, da hun var gæst i talkshowet »Good Morning America« få timer før sagen blev afgjort. »Vi havde været til middag i Atlanta og fået et glas vin for meget. Vi troede godt, vi kunne køre, men det var absolut ikke tilfældet«, forklarede den 37-årige mor til tre og fortsatte: »Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg sagde den aften. Jeg gik i panik og sagde alle mulige skøre ting, da jeg så betjenten anholde min mand. Jeg fortalte ham, at jeg var gravid og det er jeg ikke. Jeg var så respektløs over for ham«.

Dagens topnyheder