Regering melder om fortsat bedring hos Mandela

Regeringskilder i Sydafrika oplyser for anden gang på blot otte dage, at Nelson Mandela »fortsætter med at vise forbedring«. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samme kilde afviser, at Nelson Mandela for nylig har været igennem en mindre operation for at åbne et dialyserør, som den amerikanske TV-station CBS har fortalt.

Nelson Mandela har været indlagt på hospitalet i Pretoria i de seneste otte uger i forbindelse med en lungeinfektion, og der var for cirka tre uger siden forlydender om, at lægerne ville slukke for den tidligere præsidents respirator.

Men siden Nelson Mandelas 95 års fødselsdag 18. juli er dog gået fremad for den aldrende folkehelt. 22. juli fortalte Sydafrikas regering også, at Mandela var i bedring.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip