Regering og KL er enige om indkvartering af flygtninge

Skrevet af admin

08/01/2015

Mest læste i dag

Over hele landet står kommuner over for at skulle modtage markant flere flygtninge og familiesammenførte fra blandt andet Syrien, end man hidtil har regnet med.

Torsdag er regeringen og KL blevet enige om, hvordan der kan findes boliger og sikres ordentlig integration til de ekstraordinært mange flygtninge i det kommende år.

Regeringen fastslår blandt andet, at man vil søge flertal i Folketinget for at bruge ekstra 200 millioner kroner på at integrere flygtninge.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) mener, at aftalen vil være med til at sikre, at flygtninge har bedre mulighed for at blive integreret:

- Regeringen vil fra første dag integrere de flygtninge, der lige nu ankommer i større omfang, end vi har set i 20 år. Det har vi med dagens forståelse med KL skabt et klart grundlag for.

- Kommunerne får støtte til at skabe flere boliger og dermed et bedre grundlag for at hjælpe flygtninge med beskæftigelse, sprog og en ordentlig bolig, siger Morten Østergaard.

/ritzau/