Regering vil lægge låg på gylletanke

40 procent af alle gylletanke står i dag uden låg, og eftersom gyllen udleder metangas, en drivhusgas farligere for klimaet end CO2, er det et af regerings klimamål at stoppe forureningen helt.

»Vi har fået nogle beregninger, som viser, at det er en fordel for samfundet, og det er billigt for landbruget. Derfor bør vi selvfølgelig gøre det. Og set med mine øjne burde være et lovkrav,« siger SFs klimaordfører Steen Gade (SF) til DR Nyheder.

Der indgår 19 forslag til indsatser i landbruget i regeringens 78 punkter lange klimaplan, som skal bringe udledningen af CO2 40 procent længere ned i 2020, end den var i 1990.

Landmænd og oppositionen tager afstand fra den hårde klimakurs over for landmændene, som allerede har nedbragt CO2-udledningen med 24 procent siden 1990.

»Der er ikke brug for at foretage yderligere tiltag, som begrænser landbruget eller andre virksomheders konkurrenceevne. Det her kommer til at koste danske arbejdspladser,« siger klimaordfører for Venstre Lars Christian Lilleholt (V) til DR Nyheder.

I dag står landbruget får 15 procent af udledningen af de samlede drivhusgasser.

Dagens Gossip