Et rundt nul. Så meget skulle det offentlige forbrug stige med, hvis regeringen havde fået gennemført sine valgløfter.
Men sådan er det langt fra gået. Allerede i Økonomisk Redegørelse fra december fastslog regeringen, at man ventede, at det offentlige forbrug ville stige med 0,8 procent i år - blandt andet på grund af stigende flygtningeudgifter.
Men stigningen i det offentlige forbrug ender med at blive endnu højere i år. Det venter regeringen nu få måneder senere ifølge den seneste Økonomisk Redegørelse, som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremlagde fredag.
Ifølge den nye Økonomisk Redegørelse fra maj vil det offentlige forbrug stige med 1,0 procent i år. Næste år venter regeringen til gengæld at kunne indfri løftet om nulvækst.
Spørgsmål: I gik til valg på nulvækst, og det ender med en offentlig vækst på 1,0 procent. Hvad får jer til at tro, at det vil ende med nulvækst næste år?
- Jamen, det er jo en fremskrivning, der er lavet her. Vi opererer jo inden for de rammer, der. Mere kan jeg sådan set ikke sige. Frem til 2020 tror jeg, det er sat til en stigning på 0,5 procent.
Spørgsmål: Hvorfor er det ikke lykkedes jer at opnå nulvækst?
- Ja, det er jo, fordi der ikke er flertal i Folketinget for det. Der skal som bekendt 90 mandater til. Og så har vi måttet erkende, at der er udgifter, der stiger.
- Vi har set, at udgifterne til medicin og hospitalsbehandling er steget. Det er klart, at det også er nogle af de områder, vi selv prioriterer. Vi har afsat 2,4 milliarder kroner til sundhedsområdet i 2016. Det er en af vores prioriteringer, siger Claus Hjort Frederiksen.
Nulvækst er ikke det eneste område, hvor regeringen er presset på valgløfterne.
Også når det gælder udmeldingen om, at det ikke må blive dyrere at være dansker, er regeringen kommet i problemer.
Senest har flere medier beskrevet, at regeringen har foreslået Folketingets partier at hæve bundskatten og sænke personfradraget for at betale for afskaffelsen af PSO-afgiften.
Selv om den fjernede afgift på el også vil hjælpe på danskernes elregning, er det især de energitunge fremstillingsvirksomheder, som får glæde af, at afgiften forsvinder.
Dermed kommer danskerne reelt til at betale en formentlig milliardstor skattelettelse til virksomhederne.
/ritzau/
