Regeringen: Du skal selv vælge dine tv-kanaler

Bor man til leje i en boligforening eller har ejer- eller andelslejlighed, må man ofte rette ind efter naboerne, når det gælder valget af tv-udbyder.

Det er nemlig sådan, at det er foreningerne for de respektive lejlighedskomplekser, der bestemmer, hvilken udbyder alle beboerne skal have. Men det kan meget vel være slut fra i dag, skriver DR.  

Venstre forventes i dag at fremsætte et lovforslag i folketinget. Det skal sikre, at lejerne bedre kan vælge tv-kanaler til og fra.

- Det er dybest set nogle ordninger, der har overlevet sig selv. Det giver god mening at gøre op med det for at give folk den optimale frihed, og for at folk ikke skal betale for noget, de ikke ser, siger Venstres medieordfører Morten Løkkegaard til DR.

Sidste år lavede Konkurrence- og Forbrugerstyrrelsen en analyse, der viste, at lejerne kan spare 68 millioner kroner. Man forventer nemlig, at 15 procent af de 650.000 husstande vil vælge en fælles løsning fra. De kan i snit spare 149 kroner om måneden.

I dag er det mange steder sådan, at hvis en ejer- eller lejeforening eksempelvis har besluttet, at man det givne sted får tv fra YouSee, så kan beboerne kun vælge mellem de pakker, YouSee har.

Læs også: Nu kommer DR efter alle, der ikke betaler licens - mere end 230.000 danskere bliver kontaktet 

Det betyder, at hvis man for eksempel gerne vil have en given kanal, som kun er en del af YouSee’s store pakke, er man nødt til at købe den. Det selvom man måske ikke bruger de resterende kanaler. Forslaget skal sikre, at man eventuelt i stedet kan vælge en udbyder, hvor man kan vælge nøjagtigt de kanaler, man ønsker.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip