Regeringen er enig med SF og EL om bistand

Skrevet af admin

10/11/2014

Dagens topnyheder

Regeringen er enige med SF og EL om besparelser på udviklingsbistanden. Én milliard af besparelsen fjernes, og en halv milliard udskydes, erfarer Ritzau.

Dermed er det lykkedes de to støttepartier at få fjernet en del af regeringens planlagte besparelse på udviklingsbistanden. Regeringen har ønsket at tage 2,5 milliarder kroner fra udviklingsbistanden for at bruge dem til at betale for det stigende antal asylansøgere, som kommer til Danmark.

Ud over at fjerne én milliard kroner af besparelsen har SF og Enhedslisten ifølge Ritzaus oplysninger fået håndslag på, at halv milliard af besparelsen bliver udskudt og kun skal udmøntes, hvis det bliver nødvendigt.

/ritzau/