Regeringen får aftale på plads om retsforbeholdet

Skrevet af admin

10/12/2014

Mest læste i dag

Regeringen har indgået en aftale med Venstre, SF og Konservative om det danske EU-forbehold på retsområdet, oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen vil blive præsenteret klokken 12.30 onsdag.

Alt tyder dermed på, at danskerne senest skal til afstemning om retsforbeholdet ved udgangen af marts 2016. Det erfarer Ritzau.

De såkaldte ja-parter ønsker at udskifte retsforbeholdet, der i dag holder os uden for store dele af EU's fælles retspolitik, med en såkaldt tilvalgsmodel.

Siger danskerne ja til det, vil det betyde, at vi også fremover kan deltage i politisamarbejdet Europol.

Alt tyder samtidig på, at partierne er enige om, at Danmark fortsat skal stå uden for en fælleseuropæisk flygtninge- og asylpolitik.

/ritzau/