At det går fremad for dansk økonomi kan ingen nyhedslæser være i tvivl om, efter at såvel de økonomiske vismænd som regeringen selv har fremlagt deres bud på, hvordan udviklingen bliver de kommende år.
Men selvom den økonomiske vækst er tilbage på sporet, og flere og flere danskere kommer i job, så bevæger regeringen sig tæt på grænsen for, hvor store de offentlige underskud må være, konstaterer flere økonomer.
- Med tanke på, at der tegner sig et tydeligt økonomisk opsving over de kommende år, mener vi, at det er unødvendigt, at finanspolitikken køres lige til grænsen, skriver Nykredits chefanalytiker, Tore Stramer, i en kommentar.
- Det bør være i de gode tider, at de offentlige kasser igen fyldes op og dansk økonomi gøres mere robust over for fremtidige økonomiske tilbageslag.
Det strukturelle underskud ventes at blive 0,6 procent i år, hvor det faktisk kun må være 0,5 procent ifølge den danske budgetlov.
Regeringen forklarer, at den faktisk havde planlagt efter at følge budgetlovens regler, men blandt andet færre indtægter fra nordsøolien er kommet i vejen.
Regeringen regner med, at den offentlige saldo vil vise et underskud på 1,3 procent af bruttonationalproduktet i år. Det er langt inden for de tilladte minus tre procent, men det skyldes udelukkende den såkaldte "pensionsfinte", påpeger økonomerne.
Pensionsfinten går ud på, at nogle danskere har kunnet opnå en rabat ved at betale skat af deres pensioner nu frem for på udbetalingstidspunktet.
Næste år venter regeringen således, at underskuddet bliver på 2,5 procent af bruttonationalproduktet.
- Det forudsætter dog, at regeringens nye prognose for den offentlige udgiftsvækst holder stik – den er nemlig blevet revideret, skriver Danske Banks cheføkonom Steen Bocian.
Han påpeger, at regeringen nu kun regner med, at de offentlige udgifter vil stige 0,8 procent i år, hvor regeringen i december regnede med en stigning på 1,5 procent.
/ritzau/
