Regeringen klar med ekstra milliard til videregående uddannelser

»Vi vil være sikre på, at ingen får anledning til at drosle ned på kvaliteten. Tværtimod mener vi, at vi med dette har solidt grundlag for at forlange en øget kvalitetsudvikling,« siger Morten Østergaard og understreger, at det er »vaskeægte nye penge«, der ikke stammer fra nedskæringer andre steder i uddannelsessystemet.

»Vi lever i en tid, hvor hver eneste krone bliver vendt og drejet, og derfor er det ikke nogen let sag at opretholde niveauet, når man har så massiv en søgning, som vi ser. Der er ingen automatik i det. Det er en politisk prioritering, som betyder, at der er andre ting, man må afholde sig fra.«

I regeringens finanslovforslag er der samlet afsat 6,9 milliarder kroner til universitetsuddannelserne, 1,3 milliard kroner til erhvervs-akademiuddannelserne og 4,2 milliarder kroner til professionsbacheloruddannelserne – og bevillingerne er så blevet forhøjet med henholdsvis 743 millioner kroner, 119 millioner kroner og 83 millioner kroner i forhold til 2013. Pengene bliver givet som såkaldte taxametertilskud og blandt andet som konsekvens af, at de videregående uddannelser igen i år har optaget rekordmange – næsten 64.000 personer, hvilket er fire procent mere end i 2012.

Disse nye studerende bliver finansieret »krone for krone,« siger Østergaard, og alternativet til de ekstra penge på finansloven ville altså være en reel nedskæring i forhold til tilskuddet pr. studerende. De næste år ventes også titusindvis flere studerende på de videregående uddannelser, hvorfor regeringen også de kommende år har budgetteret med flere hundrede millioner kroner i øgede udgifter.

I et interview med Berlingske i foråret krævede uddannelsesministeren selvransagelse i uddannelsessektoren, hvor han så et stort behov for større tilpasningsvilje i forhold til erhvervslivets behov. Selv om han i den forbindelse kvitterer for »enorm lydhørhed«, mener han fortsat ikke, at uddannelsesstrukturen er optimal for fremtiden. For eksempel lægger regeringens egen vækstplan op til, at der de næste år skal skabes i omegnen af femten private job for hvert nyt i det offentlige.

Problematisk, når hver anden akademiker i dag bliver ansat i den offentlige sektor, mener Morten Østergaard, der kritiserer uddannelsessystemet for en indbygget og »nytteløs sondring«, hvor erhvervsrelevans og faglighed anses for at være modsætninger.

»Her er der nogen, der må hanke op i sig selv og se på, om der bliver undervist i de kompetencer, som dimittenderne skal bruge, når de kommer ud, eller er det i virkeligheden bare en ballast i forhold til det, de beskæftiger sig med?« spørger Morten Østergaard og påpeger, at det kræver en reform af uddannelsessystemets struktur:

»Det er ikke gjort med en indsats på den enkelte institution. Der ligger også en politisk opgave i at sikre, at rammerne understøtter det.«

En tilpasning er måske allerede så småt i gang. Blandt de knap 64.000 nyoptagne på de videregående uddannelser har flere end normalt valgt studier rettet mod et job i det private erhvervsliv. Universiteternes talsmand, rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede, fortæller samtidig, at universiteterne arbejder på, at der »ikke bliver så mange massevarer, men at studierne bliver mere individuelt præget,« hvilket blandt andet betyder større fokus på erhvervslivets behov.

Derfor ser han »ikke det helt store behov for radikale ændringer« i den måde, universiteterne tænker på, men påpeger:

»Vi er heller ikke glade for at læse om de store stigninger i dimittendledigheden. Vi vil selvfølgelig fortsætte, men også gerne accelerere processen med at gøre vores kandidater mere erhvervsrettede i forhold til særligt det private arbejdsmarked.«

Jens Oddershede kalder de ekstra 950 millioner kroner for »en god nyhed, der motiverer til at fortsætte med at optage de flere studerende, som regeringen beder os om«, men påpeger samtidig, at der ikke bliver flere penge pr. studerende end tidligere, hvilket også sætter grænser for, hvor hurtigt forandringerne kan ske.

Både Dansk Erhverv og Dansk Industri understreger nødvendigheden af nytænkning, og direktør i Dansk Industri Lars B. Goldschmidt mener »absolut«, det er muligt at fokusere mere på erhvervslivets behov – inden for de nuværende økonomiske rammer.

»Det har ikke noget som helst at gøre med, om der er flere eller færre penge. Det har at gøre med et mindset, og selv om man ikke kan ændre det fra den ene dag til den anden, bør man kunne komme rigtigt langt inden for det almindelige udviklingsarbejde,« siger han.

Forårets vækstplan lagde op til en vækst i det offentlige forbrug på 0,4 procent i 2014, og derfor ventes finanslovforslaget at være uden de store pengegaver til de offentlige budgetter. Ifølge uddannelsesminister Morten Østergaard er den ekstra milliard til de videregående uddannelser »økonomisk så klart den største prioritering« blandt de af de offentlige budgetter, der er i opdrift.

»Man kan roligt opfatte det som en uddannelsesfinanslov,« siger han og peger på erhvervsuddannelsesreformen som et andet tema, ligesom regeringen har bebudet, at de i 2014 og 2015 vil sende en ekstra milliard kroner ud i SU årligt.

Regeringens samlede forslag til finanslov præsenteres tirsdag.

Dagens Gossip

Dagens TV