Regeringen lander reform af pædagoguddannelsen

Det er et af hovedelementerne i den aftale om en reform af pædagoguddannelsen, som regeringen fredag har indgået med Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

»Jeg er glad for, at vi har et bredt politisk flertal og sender et klart signal til pædagogerne om. Vi tror på, at deres arbejde er vigtig for at bryde den negative social arv i Danmark, og vi tror på, at vi med en ny pædagoguddannelse kan sætte gang i det arbejde,« siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

Parterne er blandt andet enige om, at pædagogstuderende fremover skal vælge mellem tre specialiseringsspor. Der bliver tale om småbørnspædagogik for de 0-5-årige, skole- og fritidspædagogik for de 6-18-årige og social- og specialpædagogik for personer med særlige behov som eksempelvis misbrug eller psykiske lidelser.

Overordnet er partierne enige om, at reformen skal styrke pædagoguddannelsen på fire områder:

Der skal mere faglighed og kvalitet ind i uddannelsen; øgede handlekompetencer og en bedre sammenhæng til det praktiske arbejde; en højere grad af specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans; samt styrkede tværprofessionelle kompetencer.

Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er enige om, at man senest 1. juli sender et lovforslag om reformen i høring.

Venstre, Konservative og Liberal Alliance står foreløbig uden for aftalen, men det ventes, at de tre partier kan gå med i aftalen, når de har studeret høringssvarene.

En endelig og bred politisk aftale kan således falde endegyldigt på plads i august. Reformen af pædagoguddannelsen er dog allerede en realitet, da regeringen har et flertal bag sig.

Dagens Gossip