Regeringen og KL strides om sanktioner mod kommunerne

Nej, lyder det klare svar fra Kommunernes Landsforening (KL), som under de igangværende forhandlinger, hvor netop KL og regeringen forsøger at nå til enighed om rammerne for den samlede kommunale økonomi, atter har rejst spørgsmålet.

»Vi synes, at det sanktionsværktøj, der er blevet lavet, er en hæmsko i forbindelse med en god økonomistyring i kommunerne, og det bør man lempe. Om det vil ske er nok tvivlsomt,« siger KL-formand Erik Nielsen (S).

Han erkender, at kommunerne tidligere og gennem mange år har overskredet budgetterne. Men de senere års mådehold siden indførslen af kommunalreformen bør få regeringen til at fjerne eller lempe de nuværende sanktioner.

»Det skete lige omkring kommunalreformen - der var vi væsentligt over med omkring fem milliarder. Nu har vi ligget et par år under med fem milliarder. Hvis man skal følge logikken, så kan man sænke eller fjerne sanktionerne,« siger Erik Nielsen.

Han oplyser, at kommunerne siden 2009 har sparet 12 milliarder kroner, ligesom i nærheden af 30.000 ansatte er fratrådt.

Kommunernes kamp mod de økonomiske straffe fik i weekenden støtte fra FTF-formand Bente Sorgenfrey, der opfordrede regeringen til at slække på sanktionerne. Men hverken presset fra FTF eller Erik Nielsen får regeringen til at løsne grebet om kommunernes tegnebog, fastslår en stålsat finansminister.

»Sanktionerne afspejler en meget lang årrække, hvor man overskred budgetterne og af den grund befandt sig i en situation, så der skulle rettes op på økonomien. Derfor er det noget, der er indført med et bredt flertal i Folketinget, og det er kommet for at blive,« siger Bjarne Corydon (S).

Det er ikke første gang, at kommunerne rynker på næsen over for sanktioner.

Tidligere på året indgik regeringen en aftale med Venstre og de Konservative om en budgetlov, der de næste fire år sætter stramme rammer for økonomien i stat, kommuner og regioner.

Ifølge Erik Nielsen er der både positive og negative ting ved loven, som betyder, at det offentlige højest må vokse med 0,4 procent det kommende år.

»Det betyder strammere rammer, som vi også har annonceret til vores kommuner, men samtidig betyder det også, at der er en bund. Det betyder, at hvis kommunerne lægger sig under det, som de ellers må bruge, kan regeringen ikke komme og gafle det,« siger han.

Ifølge Bjarne Corydon er budgetloven - i lighed med de økonomiske sanktioner - kommet for at blive.

»Den sikrer, at der er styr på pengene i Danmark. Det med overskridelser og underskud skulle gerne være fortid, og man kan have tillid til, at tingene fungerer som planlagt. Det er godt for vores økonomi,« siger han.

I forbindelse med forhandlingerne om de kommunale budgetter er også folkeskolereformen blevet en central del, da regeringen gerne ser, at kommunerne til trods for de Konservatives veto tyvstarter på reformen, der ellers først kan træde i kraft efter næste folketingsvalg.

Ifølge Erik Nielsen er man parat til at imødekomme regeringens ønsker, hvis økonomien passer.

»Vi kan sagtens se, at det kunne være klogt at komme i gang. Vi har allerede tidligere på året på vores topmøde annonceret, at det ville ske i 2014. Det har været forventningen,« siger Erik Nielsen.

Efter planen mødes regeringen og KL til nye forhandlinger i Finansministeriet tirsdag.

Dagens Gossip