Efter tre dage med forhandlingsmøder er regeringen og Venstre enige om rammerne for en ny vækstplan.
Aftalen betyder blandt andet, at der skal gennemføres PSO-lempelser for samlet 13,2 milliarder kroner frem mod 2020, hvoraf ca. 7,9 milliarder kroner vil komme erhvervslivet til gode i form af generelle erhvervsrettede lempelser og målrettede lempelser for energiintensive virksomheder.
Samtidig tilbagerulles forsyningssikkerhedsafgiften, og de administrative omkostninger for virksomhederne reduceres.
I alt er man enige om mere end 90 initiativer, der skal styrke produktivitet og konkurrencekraft, oplyser parterne.
/ritzau/