Regeringen om vækstpakke: Vi må se, hvordan det går

»Vi må jo se, hvordan det går. Men i hvert fald kan vi konstatere, at det er der ikke helt enighed om. Dem, der repræsenterer landets virksomheder, Dansk Industri, de siger, det er en historisk dag, fordi et så bredt flertal i Folketinget med ét slag har gjort det markant mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark, sagde uddannelsesminister Morten Østergaard.

Ifølge regeringen vil den 90 milliarder kroner dyre vækstplan skabe 8.000 job, mens den økonomiske politik samlet set vil skabe 150.000 arbejdspladser frem mod 2020. Men det skøn er uansvarligt, mener tidligere departementschef i Erhvervsministeriet, Jørgen Rosted.

»Jeg mener, at de (politikerne bag vækstplanen, red.) har forsømt at virkelig tænke over, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Vækstplanen kan ikke skabe tilstrækkeligt mange arbejdspladser i Danmark, med mindre man meget, meget optimistisk tror, at der kommer et internationalt opsving, som regeringen har lagt til grund. Det er efter min mening alt for optimistisk. At tro, at det kan skabe så mange arbejdspladser, som regeringen og oppositionen lægger til grund, mener jeg, er uansvarligt, sagde Jørgen Rosted.

BNB

Dagens Gossip