Regeringen skuffer fagforeninger

»Det er helt åbenlyst, at det fremskridt for ligestillingen, som en øremærket fædrebarsel ville være, ikke alene er tabt i dag. Det kommer ikke til at ske, så langt øjet rækker i dansk politik. Regeringen svigter en historisk mulighed og svigter de danske familier. Det er dybt skuffende,« siger Kim Simonsen.

Og at det netop er en historisk mulighed, der går tabt, er LO enig i.

»Vi kan ikke forstå beslutningen. Vi mener, at regeringen har misset en historisk mulighed for at styrke fædrenes orlovsrettigheder og bringe vores barselslov up-to-date. Det, synes vi, er rigtig ærgerligt,« udtaler LOs næstformand, Lizette Risgaard.

Hun fortæller, at de fædre, hun møder på landets arbejdspladser, gerne vil have tiden sammen med deres børn.

»Men det stemmer dårligt overens med en fædreorlov på sølle 14 dage, som loven i dag giver dem. Vi håbede, at regeringen havde haft modet til at gå foran og fremlægge et mere ambitiøst forslag,« siger Lizette Risgaard.

Hos HK mener formanden, at regeringen har sat arbejdsgivernes interesser over lønmodtagernes og almindelige menneskers - igen.

»Set med HKs briller er dette endnu en fiasko og et gedigent selvmål for regeringen. Der må være mange i regeringspartierne, der sidder tilbage med en dårlig smag i munden. Man mister igen chancen for at vise forskellene i dansk politik,« siger Kim Simonsen.

Dagens Gossip

Dagens TV